Du er her. Vestsjællands Jagtforening > Om foreningen > Vedtægter

Vedtægter for Vestsjællands Jagtforening under Danmarks Jægerforbund

1 Navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Vestsjællands Jagtforening. 1.2 Foreningens hjemsted er Kalundborg kommune,

2 Forholdet til Danmarks Jægerforbund 2.1 Foreningen er tilsluttet Danmarks Jægerforbund, hvis vedtægter er bindende for foreningen og går forud for disse vedtægter. 2.2 Danmarks Jægerforbund hæfter ikke for foreningens forpligtelser.

3 Formål og opgaver 3.1 Foreningens formål er at samle alle jægere inden for foreningens område og fremme deres interesser i tilslutning til Danmarks Jægerforbunds formål, som dette er angivet i vedtægterne for Danmarks Jægerforbund, § 2.

4 Optagelse 4.1 Foreningen kan som medlemmer optage enhver uberygtet person.

5 Ophør 5.1 Udmeldelse af foreningen skal ske med mindst én måneds skriftligt varsel til udgangen af december. 5.2 Foreningen kan slette et medlem, som er i restance med kontingent, efter nærmere af bestyrelsen fastsatte regler.

5.3 Bestyrelsen kan ekskludere et medlem af foreningen, der i væsentlig grad har optrådt eller handlet til skade for foreningen. 5.4 Eksklusion skal dog for at få endelig gyldighed godkendes på førstkommende generalforsamling. Eksklusion kræver, at 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer herfor. Såfremt forslaget om eksklusion ikke opnår et sådant flertal, kan eksklusionen vedtages på en ekstraordinær generalforsamling, såfremt 2/3 af de fremmødte stemmer herfor. 5.5 Eksklusion af Danmarks Jægerforbund kan ske i overensstemmelse med Danmarks Jægerforbunds vedtægter § 37. 5.6 Medlemskabets ophør medfører ikke krav på andel i foreningens formue.

 

6 Kontingent og hæftelse 6.1 Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen fastsat årligt kontingent. 6.2 Bestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kontingentreduktion for husstands-, ungdoms- og seniormedlemmer samt for ekstraordinære medlemmer og i øvrigt træffe nærmere bestemmelse om forfaldstid mv. 6.3 Medlemmerne hæfter ikke for foreningens forpligtelser. 7 Ordinær generalforsamling 7.1 Generalforsamlingen har den højeste myndighed i alle foreningens anliggender. 7.2 Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i september måned. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være foreningen i hænde senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse. 7.3 Indkaldelse af den ordinære generalforsamling med angivelse af dagsorden skal ske på mindst én af følgende måder: I Jægerforbundets medlemsblad; ved skriftlig indkaldelse til medlemmerne; ved annonce i lokalavisen; i aktivitets- og arrangementskalenderen på Jægerforbundets hjemmeside eller i jagtforeningens eget medlemsblad. Indkaldelse skal ske med mindst 4 ugers varsel. Indkomne forslag oplyses via jagtforeningens hjemmeside

senest 1 uge før generalforsamlingen. 7.4 Dagsordenen skal omfatte følgende punkter: 1. Valg af dirigent. 2. Aflæggelse af beretning om foreningens virke siden sidste ordinære generalforsamling. 3. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse. 4. Indkomne forslag. 5. Fastlæggelse af kontingent. 6. Valg af formand 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer. 8. Valg af suppleanter. 9. Valg af to revisorer og en revisorsuppleant. 10. Eventuelt.

8 Ekstraordinær generalforsamling 8.1 Ekstraordinær generalforsamling indkaldes af bestyrelsen, når denne finder det påkrævet, eller når mindst 1/3 af medlemmerne skriftligt over for bestyrelsen begærer dette med angivelse af, hvilke sager der ønskes behandlet. Efter at skriftlig begæring er fremsat over for bestyrelsen, skal bestyrelsen lade afholde ekstraordinær generalforsamling senest 3 uger herefter. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling med angivelse af dagsorden skal ske skriftligt til medlemmerne med mindst 1 uges varsel.


 

9 Afstemninger 9.1 Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer. 9.2 Hvert medlem har én stemme. 9.3 Afstemninger sker skriftligt, hvis dirigenten bestemmer dette, eller hvis mindst 1/3 medlemmer begærer skriftlig afstemning. 9.4 Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. 9.5 Beslutninger vedtages ved simpel absolut stemmeflerhed, medmindre andet fremgår af disse vedtægter. 9.6 Ændringer af disse vedtægter kan alene vedtages, når mindst 2/3 af samtlige tilstedeværende medlemmer stemmer derfor.

10 Bestyrelsen 10.1 Bestyrelsen, der vælges af og blandt medlemmerne, har den overordnede ledelse af foreningen. 10.2 Bestyrelsen består af 7 medlemmer. 10.3 Valgperioden er 2 år. Genvalg kan finde sted. 10.4 Formand vælges af generalforsamlingen. Hvis formanden stopper/går af midt i en valgperiode, indtræder næstformanden som formand indtil førstkommende ordinære generalforsamling, hvor der så vælges en formand. 10.5 Bestyrelsen vælger af sin midte en kasser, næstformand og en sekretær. 10.6 Bestyrelsen afholder møde efter behov, når formanden eller 3 af 7 medlemmer af bestyrelsen begærer det.

10.7 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 af medlemmerne er til stede. 10.8 Hvert medlem af bestyrelsen har en stemme. 10.9 Beslutninger vedtages ved simpel absolut stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens - eller i dennes fravær næstformandens - stemme afgørende.

11 Våbenpåtegning 11.1 Har jagtforeningen flugtskydning på programmet kan politiet godkende jagtforeningen til at give våbenpåtegning til glatløbede haglgeværer på foreningens medlemsbeviser. 11.2 Jagtforeningen kan kun godkendes til at give våbenpåtegning når; 1. Bestyrelsesmedlemmerne opfylder betingelserne om vandel og personlige forhold fastsat i våbenbekendtgørelsen. 2. Bestyrelsesmedlemmerne forpligtiger sig til at tilbagekalde en våbenpåtegning samt underrette politiet, hvis foreningen bliver opmærksom på, at forholdene for et medlem med våbenpåtegning ændrer sig på en sådan måde, at det er betænkeligt, at den pågældende har våbenpåtegning.

3. Det i øvrigt efter en konkret vurdering af foreningens forhold anses for ubetænkeligt at give godkendelsen,

 

11.3 En våbenpåtegning kan kun gives efter forud indhentet samtykke fra politiet i hvert enkelt tilfælde. 11.4 Ansøgning om samtykke til at give våbenpåtegning på medlemsbevis og godkendelse af det enkelte medlem til at opnå våbenpåtegn indgives på særlige blanketter. Ansøgningerne sendes til politiet. 11.5 Våbenpåtegningen giver alene adgang til at anvende våbnet til de aktiviteter, som fremgår af våbenpåtegningen. 11.6 Når jagtforeningen er godkendt til at udstede våbenpåtegninger skal bestyrelsen holde politiet underrettet om foreningens hjemsted og udskiftninger i bestyrelsen, således at politiet til enhver tid er underrettet om den siddende bestyrelses sammensætning. 11. 7 En våbenpåtegning bortfalder, når medlemskabet af jagtforeningen ophører, eller hvis foreningens godkendelse fra politiet bortfalder. Foreningen kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde en våbenpåtegning. Foreningen skal underrette politiet, når en våbenpåtegning bortfalder eller tilbagekaldes, og skal samtidig slette denne.

12 Tegningsret 12.1 Foreningen tegnes af formanden sammen med foreningens kasserer. 12.2 Meddelelse af fuldmagt til foreningens løbende dispositioner kan gives til kassereren.

13 Formue og regnskabsår 13.1 Foreningens formue skal anbringes i anerkendte pengeinstitutter eller sikre værdipapirer. 13.2 Regnskabsåret er 1.9 - 31.8

14 Revision 14.1 De 2 revisorer, der vælges af og blandt medlemmerne, jf. punkt 7, reviderer regnskabet og påtegner dette. 14.2 Revisorerne kan foretage uanmeldt kasseeftersyn. 14.3 Medlemmer af bestyrelsen kan ikke vælges til revisor.

15 Sammenslutning 15.1 Generalforsamlingen kan med mindst 2/3 af samtlige tilstedeværende medlemmers stemmer vedtage, at foreningen sammenlægges med andre jagtforeninger under Jægerforbundet, således at foreningens aktiver og passiver overtages af den fortsættende, fælles lokalforening.

 

16 Opløsning 16.1 Generalforsamlingen kan med mindst 3/4 af samtlige tilstedeværende medlemmers stemmer på to på hinanden følgende generalforsamlinger, der afholdes med mindst en og højst to måneders mellemrum, vedtage, at foreningen opløses.

16.2 Foreningens eventuelle formue skal - efter at alle forpligtelser er opfyldt - doneres til Naturpark Åmosen, som er beliggende i Kalundborg Kommune. 16.3. Hvis ovenstående ikke er muligt skal foreningens formue - efter at alle forpligtelser er opfyldt forvaltes af Jægerforbundet i indtil fem år. Stiftes en ny jagtforening under Jægerforbundet i foreningens område inden for femårsperioden, overføres den forvaltede formue til den nye jagtforening. I modsat fald tilfalder formuen efter femårsperiodens udløb Jægerforbundet, som skal anvende den til naturbevarende formål i Kalundborg kommune.

17 Ikrafttræden 17.1 Vedtægter for foreningen er godkendt af den stiftende generalforsamling den 27/4-2017. og med ændringer på generalforsamlingen d. 20.9.2018. Vedtægterne træder i kraft, når de er godkendt af Danmarks Jægerforbund.

De tegningsberettigede for jagtforeningen


Vedtægter 2018.pdf