Top_Logo.png

Referat ordinær generalforsamling

d. 20.9.2017 kl. 19. på Skipperkroen, Mullerup.

 

 

Referat:

  1. 1.     Valg af dirigent

-         Gert Hansen valgt til dirigent.

-         Stina Kaufmann valgt som referent.

-         Indkaldelsen er sket i Jæger nr. 8, hvilket er rettidigt.

 

  1. 2.     Valg af stemmetællere (hvis dirigenten finder det nødvendigt)

-   Dirigenten bestemte, at det kun skulle ske hvis det blev nødvendigt senere.

 

  1. 3.     Formandens beretning om foreningens virke siden sidste generalforsamling

-         Formandens beretning:

Kære medlemmer

Vi er nu samlet til den første ordinære generalforsamling i vores forening. Vi skriver igen lidt videre på vores historie.

Det er nu knap 5 måneder siden at vi havde stiftende generalforsamling for vores nye forening og jeg vil her berette lidt om hvad vi har brugt tiden til.

Vi har i bestyrelsen haft travlt med at få fusioneret de 2 tidligere foreninger (Høng Ørslev Solbjerg- og Kalundborgegnens Jagtforening) til vores nye forening – Vestsjællands Jagtforening.

Alle medlemmer er nu ført over i den nye forening, vi har fået sammenført vores økonomier så vi nu kun har en konto i Arbejdernes Landsbank. Vi har fået designet det nye Logo, og vi har fået talt med mange af vores samarbejdspartnere og har fået styr på det administrative i forhold til disse.

Der er blevet lavet helt ny hjemmeside, www.vestsj-jagt.dk, og der er lavet ny facebookgruppe. Der er også lavet ny sms-service liste.

 

Vi startede med at holde det første bestyrelsesmøde d. 15.5.2017.

På mødet startede vi med at konstituere bestyrelsen og posterne blev fordelt.

Formand: Hans Henrik Madsen – valgt på stiftende generalforsamling.

Næstformand – Kurt Olsen

Kasserer – Erik Pedersen

Sekretær – Stina Kaufmann

 

Der blev på det første møde også aftalt/fordelt en masse arbejdsopgaver, samt sat navne på de som skal være tovholdere på de forskellige udvalg. Det er jo rart at hvert udvalg har en person i bestyrelsen som de kan referere til.

Udvalg:

-Flugtskydningsudvalg: Tovholder Kurt

-Riffeludvalg: Medlem Preben Jespersen har stadig kontakt med Antvorskov, og indtil videre har Hans Henrik været tovholder.

-Ny-jæger: Erik er tovholder

-Hundeudvalg: Benjamin er tovholder

-Klubhus: Hans Henrik er tovholder.

-Bueudvalg: Kurt er tovholder.

-Hjemmeside, Facebook og SMS- Benjamin og Stina

 

Der er siden den stiftende generalforsamling afholdt 3 bestyrelsesmøder. Derudover har vi deltaget i Jægerrådsmøder og kredsmøder.

 

Der er udarbejdet alkoholpolitik og et gaveregulativ, som nu er gældende for vores forening. Begge vil kunne ses på bl.a. hjemmesiden inden længe.

 

Bestyrelsen har besluttet at indkøbe 2 mårfælder og 2 rævefælder til udlån.

 

Vi har også i foreningen afholdt en række arrangementer og kurser:

-         Et hold har deltaget i en flugtskydningsturnering, holdet blev nr. 2. tillykke med resultatet skal lyde herfra.

-         Der har været riffelindskydninger på banerne i både Værslev og på Antvorskov kasserne.

-         Der har været hundetræning, og afholdt apporteringsprøve.

-         Fisketur til sø i Snertinge.

-         Pralemorgen hvor 8 mødte op, alle dog uden buk.

-         Jagttegnkursus

-         Kåring af årets Jagtvin i Meny måtte aflyses grundet for få tilmeldte.

-         Feltskydning på Fyn – ingen deltagere igennem vores forening.

 

Af kommende arrangementer, som er planlagt, venter:

-         Kursus i forlægning af klovvildt d. 28.9.2017

-         Foredrag med eventyren Freddy Wulff d. 26.10.2017 på Mullerup Kro, og med spisning før foredraget.

-         Temadage med jagt for børn i alderen 4-6 år for institutioner i Kalundborg.

-         Jul for værdigt trængende d. 11.12.2017.

-         Julebanko hos Toyota d. 16.11.2017.

 

Vi arbejder stadig i bestyrelsen, husudvalget, videre med vores vision om at finde et område hvor vi kan etablere nyt fælles klubhus. Vi har i den forbindelse haft talt med alle de grusgravejere i Kalundborgområdet, som vi kunne komme i tanke om, om vores ideer og om muligheder, men desværre har vi ikke været heldige endnu og finde en samarbejdspartner til dette.

Næste skridt i processen er nu at få skrevet til Kalundborg kommune om vores ideer m.v. og hører om de kan hjælpe med et egnet areal.

Vi bruger derfor fortsat begge de klubhuse som vi havde ved fusionen indtil videre.

 

Vi har nået meget, og måske er der noget jeg har glemt at nævne, i så fald beklager jeg. Det er ikke af ond vilje.

 

Vi har, som nævnt tidligere haft travlt i bestyrelsen, også selvom det samtidig har været sommerferie. Og jeg vil derfor sige bestyrelsen en stor tak for indsatsen. Nogle har haft mere travlt end andre, men vi er i samlet flok nået rigtig langt på de knap 5 måneder. Vi skal jo alle huske på, at det er trods alt frivilligt arbejde. Tak for jeres tid og indsats.

 

En tak skal også lyde til vores repræsentanter i Jægerråd Kalundborg, Stina (formand) og Erik (medlem) I gør også her en god indsats.

 

Jeg vil også nævne at Erik er blevet valgt ind i kredsbestyrelsen, så også her er ydes der en ekstra indsats fra en i vores forening.

Tak for dette engagement Erik.

 

Til sidst vil jeg sige tak til alle medlemmerne. Tak for jeres tålmodighed, og den arbejdsro vi har fået. Og tak fordi at I har bakket op om den nye forening. Vi er lige nu 376 medlemmer, hvilket er et flot tal i forhold til at der var 390 ved fusionen.

Jeg ved at nogle af de som er forsvundet er grundet mistet interesse for jagt, en er død, og et par er flyttet fra vores område.

Og måske har der også været nogle som var medlem i begge foreninger inden fusionen.

 

Jeg vil opfordre til at medlemmerne fortæller os i bestyrelsen hvis der er et arrangement/aktivitet som I kunne tænke jer vi havde i vores forening. Alle ideer og forlag er velkomne. Vi er så småt begyndt på at planlægge et program af aktiviteter for det kommende år, så lad os endelig høre hvis I har forslag.

 

Dette var min beretning.

Tak for ordet.

 

Formand

Hans Henrik Madsen

 

-         Forslag om, at der arbejdes med at lave jagter, da det er det vi er samlet om i foreningen.

-         Formandens beretning blev godkendt.

 

  1. 4.     Beretninger fra udvalg

Hundeudvalg: Kim Vig Andersen fortalte at der var apporteringstræning i foråret, og apporteringsprøve i sommer. Vi er blevet spurgt om vi vil afholde det igen. Stor tak til hjælpere og trænere. Der vil blive arbejdsdag på hundetræningsarealet. Lydighedshold til januar/februar og apportering til foråret.

Flugtskydning: Kurt Olsen berettede at der har været to skydninger i turneringer. Man må meget gerne kontakte Max hvis man ønsker at skyde i turnering.

Klubhus/arealudvalg: Intet nyt

Riffeludvalg: Intet nyt

Bueudvalg: Intet nyt

Nyjægerudvalg: Erik Hauge Pedersen fortalte at udvalget ikke har haft så mange møder, men der er gennemført 2 jagttegnskurser i hhv. forår og efterår. Det giver potentielt nye medlemmer i vores forening. Der vil næste år blive flere aktiviteter som også er interessante og lærerige for nyjægere, f.eks. strejf en ræv.

 

-         Spørgsmål til om der er tanker om flugtskydningsbane. Hans Henrik svarede at det er en vision og ønske vi har, men vejen er lang.

-         Udvalgenes beretninger blev godkendt.

 

  1. 5.     Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse

-         Kassereren fremlagde det reviderede årsregnskab (blev udleveret).

-         Regnskabet blev godkendt uden bemærkninger.

 

  1. 6.     Indkomne forslag: 1 forslag modtaget

-         Forslaget blev godkendt.

 

  1. 7.     Fastlæggelse af kontingent

-         Spørgsmål til om æresmedlemmerne betaler kontingent. Hans Henrik Madsen fortalte at det er foreningen som betaler æresmedlemmernes medlemskab.

-         Bemærkning om at det burde være gratis for juniormedlemmer for at få flere af dem i foreningerne. Hans Henrik Madsen svarede at det er besluttet på repræsentantskabsmødet i DJ, så det er ikke noget vi kan ændre i foreningen. Debat om muligheden for at vi i vores forening ikke opkræver kontingent for juniorer, så de kun bliver opkrævet DJ’s andel, eller at vores forening betaler deres kontingent. Er der mulighed for at hente ungdomstilskud fra kommunen – det er der ikke umiddelbart, men det undersøges.

-         Forslag til kontingent blev godkendt med ændring om at junior (0-15 år) fritages for kontingent i Vestsjællands Jagtforening men kun DJ kontingent-andel.

-         På Årsmøde i Jægerråd Kalundborg frembringes et forslag om at juniorer fritages for kontingent i DJ.

 

  1. 8.     Valg af bestyrelsesmedlemmer

Valgt til bestyrelsen:

-         Benjamin Hansen

-         Kenny Holberg

-         Stina Kaufmann

 

  1. 9.         Valg af suppleanter

-         Ingen kandidater til suppleantposterne. Tidligere indkommet forslag træder dermed i kraft.

 

10. Valg af revisorer

Valgt til revisorer:

- Gert Hansen

- Michael Larsen

 

11. Valg af revisorsuppleant

-         Leif Dalsgaard valgt til revisorsuppleant.

 

  1. 12.  Eventuelt

-         Hans Henrik takkede afgående bestyrelsesmedlemmer Søren Thymann og Bjarne Larsen med vingaver for deres store arbejde i foreningen.

-         Der er 12 medlemmer som har 25 års jubilæum i år:

-         Kære jubilarer

Vi vil fra foreningens side gerne have lov til at påskønne Jer, vores medlemmer, som loyalt har støttet op om jægernes sag ved at have været medlem af en jagtorganisation gennem en periode.

Vi skal i dag sige tak til 12 medlemmer som alle kan fejre 25 års jubilæum.

Jeg vil derfor gerne bede følgende om at komme her op:

25 års jubilæum:

Annette Pedersen indm.: 03.02.1992

Dan Jepsen indm.: 16.03.1992

Erik Eriksen indm.: 16.03.1992

Finn Svendsen indm.: 10.02.1992

Flemming Andersen indm.: 09.06.1992 (afbud grundet arbejde)

Jimmie Sørensen indm.: 06.10.1992

Jørgen Rasmussen indm.: 17.03.1992

Michael Larsen indm.: 06.02.1992

Peter Kønig indm.: 17.02.1992

Peter Wirz indm.: 03.03.1992

Torben Johansen indm.: 19.11.1992

Hans Henrik Madsen indm.: 26.05.1992

Foreningen påskønner jeres loyale medlemskab ved at give jer et diplom og en jubilæumsnål, som det synlige bevis på at I har støtte vores fælles sag.

Tak for jeres trofaste engagement.

Jeg vil gøre opmærksom på, at vi som forening ikke kender alle medlemmernes indmeldelsesdato i en jagtforening. Ved DJ tilblivelse i år 1992 hvor de 3 jagtorganisationer blev fusioneret blev alle medlemmer oprettet med samme dato i systemet. Det var ikke muligt at indhente oplysninger på alle i de gamle protokoller i organisationerne. Jeg vil derfor opfordre alle til, at meddele os hvornår man er blevet medlem hvis man ønsker at vi skal kunne påskønne et jubilæum.

-         Spørgsmål til logoet og hvad der skal ske med det? Hans Henrik svarede at der er ved at blive indhentet tilbud på klistermærker, emblemer og pins med logoet. Der vil blive sendt et klistermærke ud med næste medlemsblad.

-         Spørgsmål til hvor mange billetter, der er solgt til Freddy Wulff foredraget. Der er dd. solgt 22 billetter.

-         Hans Henrik takkede Gert Hansen for at have styret mødet.

 

Referent Stina Kaufmann

 

       Gert Hansen

© 2020 - Danmarks Jægerforbund - alle rettigheder forbeholdes

https://www.jaegerforbundet.dk/